Lykke?

Lykke er i min verden rigtig mange ting, men jeg mærkede den i dag, på en helt speciel måde! Den der lykke som kommer helt uventet, indefra hjertet og giver glædes-tåre i øjnene. Det føles på en måde helt åndssvagt, at føle sig lykkelig over sådan en lille ting, men på den anden side giver det virkelig god mening!

Min lykke opstod her til eftermiddag, jeg stod i køkkenet og fik øje på nogle sten som Junior tidligere på dagen malede sammen med mig. Vi var på udflugt til en nært liggende dyrehave i pis regnvejr, udrustet i gummistøvler, regntøj, med madpakker i rygsækken og fulde af forventningen glæde. Farmand (som Junior kalder ham), måtte desværre blive hjemme på grund af en ordentlig omgang forkølelse.

Vi gik rundt der i silende regn og kigge på dyr, nogle af dem klappede vi da også. Den søde dame ved disken havde heldigvis fortalt at man kunne male på sten i grill-huset, og det gjorde vi som en lille pause fra regnen.
Vi sad der med halv vådt hår, i våde regnbukser, i ly for regnen og malede på sten. Det blev til fire fine sten, Junior malede 3 og jeg malede en. Stenene fik lov at ligge og tørre mens vi gik ned og satte os ved brændeovnen, hvor vi spiste vores madpakke.

Stenene hentede vi lige inden vi tog hjem igen, og da vi kom hjem pakkede jeg dem ud og lade dem på køkkenbordet. Tilbage til mit lykkelige øjeblik, var jeg igen, nogle timer senere, i køkkenet.
Her lå vores sten så, og med et følte jeg den der helt inderlige lykke. Glæden over at have trodset regnen og manglede overskud, fået pakket tasken og haft den skønneste formiddag med lille skønne Junior.

Det kan godt være at Junior ikke er min egen søn, men det ændre på ingen måde på, hvor højt jeg elsker ham og hvor glad han gør mig.